Holbæk Kystlivscenter åbner
Et af vores mange spændende LAG-projekter er på vej til en milepæl. Holbæk Kystlivscenter holder nemlig åbningsreception tirsdag 4. juni kl. 14.00. For at give en bredere kreds mulighed for at se, høre og dufte, hvad der sker på centret holder man Åbent Hus i forbindelse med SKVULP-festivalen fredag d. 7. juni kl. 14.00 – 22.00 og lørdag d. 8. juni kl. 10.00 – 22.00.
Åbningsreception 4. juni
Foreningen Kystliv Holbæk klipper i samarbejde med Museum Vestsjælland snoren over til Holbæks helt nye kystlivscenter. Holbæks borgmester Christina K. Hansen har også lovet at hjælpe til.
Derudover åbner kystlivsudstillingen ‘Mennesket, Fartøjet og Fjorden’, der er skabt af Museum Vestsjælland.
Det sker altsammen tirsdag den 4. juni kl. 14.00 på Kystlivscenteret, Kanalstræde 21 på Holbæk Havn.
Åbent Hus 7. og 8. juni
Der er også noget at glæde sig til, hvis du lægger vejen forbi Kystlivscentret i forbindelse med SKVULP-festivalen. Der er gang i alle værksteder (Bådebyggeri, sejlloft og reberbane), og de dygtige bådfolk krydrer det med en mini-uddannelsesmesse med repræsentanter for Det Blå Danmark (Søfartsuddannelsernenavigatør/maskinmester), skoleskibet Georg Stage er der med en stand (ikke selve skibet), de maritime håndværksuddannelser bådebygger og sejlmager er også til stede sammen med de lokale håndværksuddannelser fra EUC-Nordvestsjælland.
Der er åbent fredag d. 7. juni kl. 14.00 – 22.00 og lørdag d. 8. juni kl. 10.00 – 22.00.