Ruds-Vedby E-sport
Der er tale om et rammevilkårsforbedrende projekt, som centreres om etablering af E-sport klub i bygningsfællesskab med kulturhus, som p.t. i et tidligt stadie er under opbygning. Desuden er to virksomheder hjemmehørende på samme matrikel.
E-sport klubben vil have et selvstændigt lokale med 10 spilstationer.
Projektet tænkes primært rettet mod lokalområdets børn og unge, som ikke har de store udfoldelsesmuligheder i en lille by som Ruds Vedby. Da der bor en del udsatte unge i lokalområdet, er det vigtigt for os, at denne gruppe tilgodeses igennem nærværende projekt.
Projektet tænkes drevet som klub/forening primært ved frivillig indsats og gennemføres ikke med gevinst for øje.
Et projekt som etablering af E-sport klub er et projekt, som ikke tidligere har været gennemført i Ruds Vedby.
E-sport projektet bliver en del af en større kulturhus-enhed, som p.t. er under etablering. E-sport klubbens gamerrum vil blive placeret i en af kulturhusets bygninger (husareal for det samlede kulturhus-projekt vil andrage ca. 3.500 kvadratmeter.). På sigt vil der – udover E-sport-rummet – blive etableret en café, selskabslokaler, diverse pop up-butikker, værksteder og musikscene. Vi sigter energimæssigt mod en 0-løsning, da vedvarende energi i form af store solcelle-anlæg bliver vor energikilde.
Vort samlede projekt vil med kulturhustanken in mente være fremmende for turisme i vor lille by.
Støttebeløb:
275.000 kr.
Kommune:
Sorø
Projektholder: