Havnebyens Kaffebar
– et samlingspunkt for lokale og ikke-lokale.
Vi er Jon og Pauline, Sebastian og Malene. To par, som er bosiddende på Sjællands Odde.
Vi savnede et positivt mødested i Havnebyen, hvor man kan få en god kop kaffe i hyggelige rammer.
Derfor købte vi for knap 2 år siden et hus, som vi er ved at gøre klar til at åbne en økologisk kaffebar.
Målet er at skabe et samlingspunkt for de lokale og de ikke-lokale: en kaffebar og butik med økologiske, hovedsageligt regionale produkter, samt diverse lækkerier fra nær og fjern; et sted hvor du kan spille skak med din nabo, se en dokumentarfilm en onsdag i november, rummet hvor børnene kan få dukketeaterworkshop og hvor folk kommer forbi og spiser aftensmad til en fornuftig pris. Vi forestiller os at afholde små koncerter, at være løbeklubbens mødested, at facilitere foredrag, om sommeren at have folk på terrassen til et koldt glas rosé og meget, meget mere. Al den slags aktivitet som skaber kontinuitet i et fællesskab og som giver folk noget at vende tilbage til.
Støttebeløb:
106.000 kr.
Kommune:
Odsherred
Projektholder: