Costa Kalundborg Kaffe
– Støtte til at løfte en succesfuld hobby til en levedygtig virksomhed.
Costa Kalundborg Kaffe (CKK) ApS er en mikrovirksomhed, et kafferisteri, som importerer rå, grønne bønner og producerer frisk-ristet kaffe af høj kvalitet. Firmaet er ejet og opereret af Shaun Guy Gamble. Med fokus på ‘lokale varer og handel’ er den primære kundebase i Vestsjælland, men vi servicerer også kunder i andre dele af Sjælland. Der sælges både engros til restaurant- og cafebranchen, til firmaer og private samt udsalg i supermarked.
Firmaet startede i 2014 og har indtil 2018 opereret som et deltids, hjemmebaseret firma. Siden 2018 har jeg, Shaun, arbejdet fuldtid med CKK. Som ejer har jeg personligt investeret over 250.000 kr. i maskiner, tilbehør og inventar. Firmaet har, siden debut, udviklet sig og årligt fordoblet omsætningen og oplever fortsat en stigende efterspørgsel. Risteprocessen, pakningen og lageropbevaringen foregår fortsat på hjemmeadressen. De sidste 2 år har CKK desuden haft salg af To-Go kaffe/espresso via en salgsvogn. Salgsvognen har primært været placeret i det nyudviklede Kalundborg Havnepark.
Det er målet at udvikle CKK fra et hjemmebaseret deltidserhverv til en levedygtig virksomhed. Dette indebærer at overkomme begrænsninger i forhold til mængden og tiden af produktion samt et behov for at flytte til erhvervslokaler med mere plads til opbevaring, produktion og udsalg.
For at opnå dette mål er der akut behov for en større kafferistermaskine, som vil kunne:
a) øge risteproduktionen fra nuværende max. 100 kg/md. til 500+ kg/md.
b) øge effektiviteten så mere tid frigives til at servicere nuværende kunder samt videreudvikle virksomheden.
c) være fokuspunkt i et kafferisteri med ‘åbent værksted’ og tilhørende cafe, hvor besøgende bl.a. kan opleve kafferistningen.
Støttebeløb:
112.386 kr.
Kommune:
Kalundborg
Projektholder: