Bliv en del af netværket omkring Istidsruten
Netværket for Serviceydelser langs Istidsruten indbyder nu til netværksmøde nr. 2.
Det foregår onsdag 13. november 2019 kl. 19.00-21.00 i Anneberg Kulturpark, Nykøbing Sj.
Tilmeldingen er lukket.
Vi starter aftenen med en kort orientering om baggrunden for netværket, herunder en status på implementeringen af Istidsruten. Dernæst skal vi have sat de nye medlemmer på kortet. Vi fortsætter med fastlæggelse af formålsbestemmelser for netværket samt en kort snak om indholdet til en engagementserklæring.
Netværket vil i den sidste del af mødet blive inddelt i grupper baseret på de fem stationsetaper, Istidsruten er inddelt i. Grupperne skal herefter arbejde med planlægning af indhold på etapen og mere målrettet med konkrete forslag til åbningsevents.
Netværksmødet vil blive faciliteret af LAG-koordinator Michella Schack.
Istidsruten bliver ca. 260 km lang og slynger sig igennem istidslandskabet i Lejre, Holbæk, Odsherred, Kalundborg og Sorø Kommune. Hovedruten er blå, genveje grønne, mens ekstra sløjfer er farvet lilla. Projektet er støttet af Nordea-fonden med 21 mio. kr.
Velkommen i Baghaven i tilknytning til Istidsruten er blot ét af de 72 projekter, LAG Midt-Nordvestsjælland har støttet i årene 2015-2019. Kig videre her på hjemmesiden og lad dig inspirere af alle de spændende projekter, vi har i vores skønne område.