Stort informationsmøde om Istidsruten mandag 23.9 i Jyderup
Til maj næste år åbner en ny cykelrute, der strækker sig over godt 260 km i de fem LAG-kommuner Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred og Sorø. Den har fået navnet Istidsruten, fordi istidslandskabet er noget af det, der gør vores område unikt. Derfor afholder LAG Midt-Nordvestsjælland i samarbejde med parterne i Istidsruten og VisitVestsjælland et status- og infomøde med fokus på mulighederne i Istidsruten.
Mødet er først og fremmest henvendt til aktører, der ser kommercielle muligheder i ruten ved fx at tilbyde cykelgæsterne forplejning, overnatning, service, oplevelser mv.
Tilmelding senest onsdag 18. september her er nødvendig.
En aften om Istidsruten
På mødet vil man kunne høre seneste nyt om, hvordan arbejdet med Istidsruten skrider frem, og hvordan det er muligt for virksomheder, lokalområder og foreninger at blive en del af netværket omkring ruten.
På mødet skal vi bl.a. høre om muligheder for samarbejder og partnerskaber. Vi sætter dermed fokus på alle de aktører langs ruten, som planlægger eller overvejer at tilbyde cykelgæsterne forplejning, overnatning, service, oplevelser mv.
I løbet af aftenen vil man som deltager få alt det grundlæggende om projekt Istidsruten, og hvad der kan forventes af brugere og borgere. Samtidig vil vi sætte fokus på, hvordan virksomheder, foreninger mv. kan blive en del af Istidsruten, dvs. både bidrage til at gøre ruten til noget særligt og få gavn af de gæster og turister, som Istidsruten forventes at tiltrække.
Mulighed for at blive en del af netværket
Aftenen vil også give mulighed for at drøfte, hvordan man på tværs af aktører kan etablere et netværk for serviceydelser langs Istidsruten. Netværket skal både støtte Istidsruten som ’brand’, give gæsterne en bedre oplevelse og hjælpe hinanden med produktudvikling og øget omsætning.
Praktisk information
Mødet finder sted:
Mandag den 23. september kl. 17.30-20.00
på Jyderup Bibliotek, Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest onsdag 18. september her. Her er der også et mere udførligt program for aftenens forløb.
Yderligere information
Projektleder Michella Schack på 42 47 00 58 / ms@lag-midtnordvestsjaelland.dk.