Online-infomøde 8.12
LAG Midt-Nordvestsjælland har to ansøgningsrunder i 2022. I alt er der godt 6 mio. kr. til uddeling næste år. Første ansøgningsfrist er torsdag 27. januar 2022. Den anden er torsdag 28. april 2022.
For at informere alle interesserede virksomheder, foreninger og borgere om LAG-ordningen afholder vi infomøde onsdag 8. december kl. 16.30-17.45. På grund af Corona-udviklingen vil det foregå online via Microsoft Teams.
Tilmeldingen er lukket.
Derudover kan du altid få vejledning fra en af vores koordinatorer, og vi opfordrer dig til at tage kontakt, når du er kommet i gang med din ansøgning, så de kan vejlede dig.
Alle ansøgninger om LAG-støtte sendes via PROMIS. Læs mere om processen her.